Interesseret i Fjernvarme?

Se status for dit område og tilkendegiv din interesse
Næsten 2.000 boliger i Skive får i de kommende år mulighed for at få billig og komfortabel fjernvarme med grøn samvittighed. Vi udvider fjernvarmenettet i etaper, og vi starter i de områder, hvor flest tilmelder sig, og hvor det giver bedst mening ift. planlægningen og økonomien. Op imod halvdelen i dit område skal helst tilmelde sig, før udvidelsen bliver til noget - ellers kan det ikke løbe rundt.

Hvis du ejer en af de 2.000 ejendomme i Skive, som får tilbudt fjernvarme, sender vi dig et brev med posten. I brevet ligger bl.a. en kontrakt med et kampagnetilbud og en leasingordning, som du kan underskrive og sende retur, hvis du vil tilmelde dig fjernvarmen. Alternativt kan du her på siden vise interesse for at få fjernvarme, og så kontakter Skive Fjernvarme dig med yderlig information og svar på dine evt. spørgsmål. Her på siden kan du også se, hvornår vi efter planen kommer til dit område.

Skive Fjernvarme arbejder også på at tilbyde fjernvarme til andre dele af byen, og vi melder ud herom, så snart vi ved mere.

Start med at indtaste adressen på din ejendom. Så kan du med det samme se, om du kan få fjernvarme, og hvornår vi efter planen kommer til dit område.